Sorry if you notice any errors on this page - we're updating our design. Thanks for your patience!

International StreetArt Festival i Brande

Hvad er Street Art egentlig ?

Brande slår igen dørene op til ”International StreetArt Festival”. Her vil internationale gadekunstnere gæste byen og indtage bybilledet i den første weekend i juli måned. I løbet af de to dage vil kunstnerne på næsten magisk vis trylle farverige kunstværker frem på torvet i Brandes bymidte ved hjælp af kridt og malerpensler. Brande kommer til at syde af aktiviteter og fest og farver for store og små. Der vil være gøgl, gademusikanter og masser af hygge for hele familien. Børnene vil for eksempel få mulighed for at male i byens gader, ligesom byens mange fine butikker, cafeer og restauranter byder på udvidede åbningstider og bugner af gode tilbud, som de mange besøgende kan få glæde af.

På og omkring torvet vil de ca. 20 internationale gadekunstnere arbejde på deres forskellige kunstværker fredag, lørdag og søndag. Det giver de besøgende en enestående mulighed for at kigge kunstnerne over skuldrene og følge, hvordan de flotte gadebilleder bliver til. Søndag eftermiddag bliver de færdige kunstværker præsenteret for publikum og den fagkyndige jury. Herefter vil der blive afgivet stemmer inden for hver af de tre kategorier, hvorefter de heldige vindere kan kåres.

Du kan følge os på siden her og Facebook, hvor vi løbende lægger billeder og informationer ud om festivallen.

Vi glæder os til at se dig i Brande!

Kopisterne

De fleste kunstværker, der udføres i denne gruppe er kopier af berømte malerier af tidligere mestre. Malerier af for eksempel Botticelli, Rubens eller Rembrandt indgår i dette repertoire.

Fri kunst

Kunstnerne i denne gruppe maler deres egne motiver på gaderne. Billedernes stærke farveintensitet, kombineret med skønheden i denne midlertidige og forgængelige kunst skaber sit helt eget udtryk.

3D-kunstnere

Malerier udført i 3D har i de senere år nået en helt ny dimension. Det fascinerende ved denne type kunstværker er at de ”snyder” øjet og virker bedragerisk ægte. Det virker nærmest ufatteligt, at det er muligt at male sådanne effekter på et fladt underlag.

I 2015 løb den første festival af stablen i Brande. Klik her og få et indtryk af hvad det hele handler om. 

Del denne side

Ursula - festivalens logo

Kunstnerne 2016

Program og aktiviteter 2016

Street Art painting

Street Art Galleri

Lige overfor Brande Station og tæt på torvet i Jernbanegade indrettes der et "pop-up galleri" under Street Art Festivalen med værker af ca. 10 spændende kunstnere. Kig forbi og oplev stemningen! 

Åbent lørdag og søndag kl. 10-16.