Jacoba Niepoort

Jacoba er en 33-årig, københavnerbaseret kunstner, der primært arbejder i det offentlige rum. Hun malede sit første vægmaleri, da hun som 18-årig boede i USA, og siden har hun færdiggjort over 40 vægmalerier på fire kontinenter.

Hendes arbejde er funderet i troen på, at forbundethed skaber en bedre forståelse af sig selv og andre, og er et stærkt værktøj til at adressere og ændre aktuelle sociale problemer.

I sin kunst dissekerer hun båndene mellem mennesker, natur og krop på en indviklet og personlig måde og visualiserer universelle følelser og emner.

Jacoba har det ene ben i galleriverdenen og det andet i offentlige vægmalerier. Hun maler på gaden, fordi hun mener, at uindskrænket kunst til almindelige mennesker og spørgsmålet om ejerskab til det offentlige rum er vigtigt. I alt sit arbejde sigter hun mod at afbryde de almindelige følelser af adskillelse, ligegyldighed, bias og “-ismer”, ved at vise, at nedenunder er vi ens, og søger således at menneskeliggøre det, der er blevet dehumaniseret eller fremmedgjort.

Jacoba får sin debut på Brandes Street Art-festival, hvor hun indgår i gruppen af kunstnere, der maler på festivalens nye event, North Side Gallery.